Page 11 - Projekt_Nyt_Forsamlingshus
P. 11

BEVARINGSHOLDNING








                                                                                                                                                            Restaurering og revitalisering
                                                                                                                                                            Bygningskomplekset repræsenterer en reel materialemæssig ressource, som ganske
                                                                                                                                                            vist fremstår slidt og på mange måder forældet, men i sin væsentlige kerne er intakt.
                                                                                                                                                            Den gamle stationsbygning er et fuldmuret hus, der er rigt detaljeret med
                                                                                                                                                            ornamentmurværk, murede gesimser, glaserede murbånd mv. Forsamlingssalen er
                                                                                                                                                            nyere, men repræsenterer en nøgtern og dog detaljeret arkitektur.

                                                                                                                                                            Desværre er der sket det - som det oftest ses - at der over tid er ombygget og
                                                                                                                                                            vedligeholdt så de karaktergivende træk er forsvundet: Dobbeltvinduespartier i fælles
                                                                                                                                                            mur niche adskilt af muret søjle er eksempelvis ombygget, således at den adskillende
                                                                                                                                                            søjle er fjernet. Der er isat ét stort vinduesparti, uden de karakteristiske opdelinger,og
                                                                                                                                                            den øverste karm følger ikke stikkets bue, men er vandret, og afstanden til stikket er
 Forsamlingshus set fra nordøst                                                                                                                             lukket med en plade. Tagmaterialerne er forskellige: Tagpap, Decratag, Eternit tag.
                                                                                                                                                            Intet af det oprindelige tag er tilbage.
                                                                                                                                                            Alt sammen små ændringer der på udførelsestidspunktet har forekommet som
                                                                                                                                                            gode tekniske forbedringer, men tilsammen fratager de husets dets harmoni og
                                                                                                                                                            arkitektoniske karakter.

                                                                                                                                                            Vi ved også, at bygningerne repræsenterer en interessant historie om en levende by
                                                                                                                                                            med jernbanestation og forsamlingshus, ligesom der i netop dette bygningskompleks
                                                                                                                                                            præsenteres både tysk og dansk byggeskik.
                                                                                                                                                            I dag vil man i et moderne hus efterspørge de samme funktioner, som findes i dette
                                                                                                                                                            projekt  -  blot  ville  man  nok  arrangere  dem  anderledes.  Man  ville  sandsynligvis
                                                                                                                                                            ikke bygge en scene. Men nu findes den og vil blive betragtet som et særkende
                                                                                                                                                            for netop dette Aktivitets- og Kulturhus, der samtidig fortæller historien om
                                                                                                                                                            forsamlingshustraditionen. Faktisk er den i brug her i Sønder Vilstrup, da byen har
                                                                                                                                                            dilettantforestillinger en gang årligt.


                                                                                                                                                            Mål
                                                                                                                                                            Det er derfor mere end oplagt at have som mål, at der foretages en restaurering,
                                                                                                                                                            hvor især stationsbygningen gives de tabte elementer tilbage: Eksempelvis nye
                                                                                                                                                            vinduer udført som de oprindelige - men dog med koblede rammer eller termoruder,
                                                                                                                                                            genmuring af adskillende midtersøjle, tagbelægning som skifer eller tidstypiske
                                                                                                                                                            falstagsten.
                                                                                                                                                            Det er på samme tid vigtigt, at huset revitaliseres med nye moderne elementer, både
                                                                                                                                                            de tekniske såsom tidssvarende varmeinstallationer, rationelt køkken, og nye toiletter-
                                                                                                                                                            men også arkitektoniske elementer skal afspejle den fremtidige brug af huset og
                                                                                                                                                            signalere til omverdenen, at her er et levende hus. Sådanne moderne elementer
                                                                                                                                                            kan fx. være tilføjelserne til huset: Pergolaen og bearbejdningen af depotbygningen
                                                                                                                                                            (tidligere ungdomsklub).



















                                                                                                                                                                                                                     12.09.2017        11
   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16